Ildsjæle har samlet stort beløb ind til julehjælp
En række ildsjæle har samarbejdet for at hjælpe lokale med behov.
Her har den lokale Spar Bælum været en væsentlig brik i spillet om julehjælp.
- Uden en utrolig engageret og ihærdig købmand var det ikke lykkes at uddele julehjælp for kr. 30.000, - til lokale familier med behov for en håndsrækning i forbindelse med den forestående højtid, skriver Anette Nørgaard i en omtale.
Lions Rold Skov Rebild har i tæt samarbejde med to lokale præster og dansk ukrainsk netværk i Rebild fået lavet julekurve tilpasset den enkelte families behov.
Det har betyder, at 26 familier kunne opleve en jul med lidt mere hygge og god mad takket være disse ildsjæles indsats - især i ugen op til jul.
- Men uden tvivl så vil alle involverede parter gå julen i møde med en rigtig god oplevelse, og følelsen af at have gjort en forskel, som har haft stor betydning for andre, skriver Anette Nørgaard i omtalen.