IK Frem i Suldrup sprang ind i 2018

03. januar 2018 kl. 06.15

SULDRUP: Der var masser af fart på da IK Frem og Stensbohallen omkring årsskiftet havde inviteret børn i alle aldre ind i hallen i Suldrup.

Mens julemanden sprang over juletræet, var det de lidt mere sikre skumredskaber som børnene sprang over.

Den ene ende af hallen var fyldt op med trampoliner, airtracks, måtter, og diverse skumredskaber, så der var masser af spændende udfordringer for børn fra 3 år og op til midt i 30’erne.

I den anden ende var der linet op til en masse forskelligt boldspil i form af fodbold, håndbold hockey og meget mere.

Der var stor opbakning med mere en 60 børn, hvoraf en del af dem havde deres forældre med, så alt i alt var der underholdning for omkring 100 personer i hallen.

Til middag var der stillet mad op i Stensbohallens Cafeteria så der kunne tankes energi på til de sidste timer med masser af spring, dans, spil og leg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste