Billede beskrivelse

I 4a tror de på påskeharen

4. kl. elever og SFO-børn skal være med til at pynte Løgstør op til påske

16. marts 2021 kl. 12.40

På Løgstør Skole var 4a mandag travlt beskæftiget med at lave bl. a. påskeharer, bygget op over et flamingoskelet.

Børnene benyttede sig til lejligheden af en speciel betonblanding, som mange kunstnere bruger, når de skaber skulpturer.

Børnenes arbejder skal, når de er færdige, bruges til at pynte et lille sort træhus, der er placeret midt i hovedgaden i Løgstør.

Billede beskrivelse

Ud over påskeharerne laver 4a også ting i perler, som skal sættes på vægge og hænges op i huset.

Ud over 4a på Løgstør Skole bidrager også børnene i SFO ”Bøgen” til udsmykningen af det sorte træhus.

Deres projekt fortæller vi nærmere om i Vesthimmerlands Folkeblad i den kommende uge, og onsdag 24. marts om eftermiddagen kommer børnene selv ned i hovedgaden og pynter det sorte træhus op.

Så kan det være med til at sætte kolorit på hovedgaden for både kunder og butikker, når påskehandlen går i gang.

Eleverne i 4a var meget engagerede i opgaven, som de løste sammen med lærer Camilla Nøhr.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste