Hygge og sange om dyr i Skørping
"Små Synger Sammen-dagen" er en årlig sangdag for landets dagtilbud. Alle børn i vuggestuer, børnehaver og dagplejer er inviteret til at synge med. Sidste år sang mindst 45.000 børn med på landets biblioteker, i kulturhuse og i institutioner.
Rebild Kulturskole havde inviteret kommunens børnehavebørn til et "Små synger sammen" arrangement på Kulturstationen i Skørping.
Temaet til arrangementet var i år dyr, og i en lille times tid førte Kulturskolens musikpædagoger Rikke og Christian de små gennem sange og historier om alverdens forskellige dyr.
Det blev en livlig og dejlig formiddag, hvor de små børn deltog ivrigt i sang og dans.