Livet her

Hvordan får vi mere liv i Lanternen?

18 foreninger deltog forleden i informationsmødet i Løgstør

02. september 2019 kl. 08:57

LØGSTØR: Lanternen havde forleden indbudt 18 foreninger i Løgstør-området til et informationsmøde for at promovere Lanternen i Løgstør som et unikt samlingspunkt for alle foreninger i byen.

Formanden for Lanternen i Løgstør, Benny Hansen, bød velkommen og kom ind på ideen om, at skabe et fælles samlingspunkt både for foreninger og erhvervsliv i Lanternen.

Et samlingspunkt for land og by, hvor man tager ejerskab vil være noget unikt i forhold til byens størrelse, fortsatte Benny Hansen.

Ideen er, at skabe netværk på tværs af foreningerne og stå sammen i en tid, hvor det kan være svært at holde på medlemmer. Man kunne endog tænke sig, en fælles dragt for alle foreninger, som ville markere en stærk by og omegn.

Herefter var det forenings- og udviklingskonsulent Tina Espander fra DGI, der tog over, og hun fortalte om, hvad der sker inden for foreningsverdenen, som kunne løses lettere i et sådan netværk.

Der vil blive opfølgning på mødet, på et senere tidspunkt.

Annonceret indhold

Nyeste