Billede beskrivelse

Humørfyldt sæsonafslutning

10. maj 2017 kl. 06.01

HOBRO: Den indendørs jazzsæson synger så småt på sidste vers.

Torsdag 11. maj inviterer Jazz Hobro for sidste gang i denne omgang til jazzaften på Café K på havnen i Hobro.

Det sker i musikalsk selskab med Jacob Venndt og hans to råswingende medspillere, Per Kolling (trommer) og Pojken Flensborg (piano).

Jacob Venndt er en rigtig jazz-entertainer, som én gang tidligere har kunnet opleves i Hobro.

Han optræder med perler fra den store amerikanske jazz-sangbog og fra den tilsvarende danske. Eksempelvis numre af Louis Armstrong, Cole Porter, Gershwin, Svend Asmussen og Kaj Normann Andersen m. fl.

Jacob Venndt ikke bare synger, men trakterer også både kontrabas og mundharpe, sidstnævnte i bedste Toots Thielemans-stil.

- Og publikum kan således glæde sig til en humørfyldt, sprudlende afslutning på Jazz Hobros forårssæson, bebuder Anders Ørberg på vegne af den lokale jazz-klub.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste