Billede beskrivelse

Hønsesnak og hanegal i Rebild

15. september 2017 kl. 06.00

REBILD: Alle frivillige fra kultur-, fritids- og det sociale område i Rebild er fredag 29. september sat stævne i Blenstruphallen.

Med det årlige "Frivillig Fredag"-arrangement vil kommunen gerne sige en festlig tak til de mange, der i det daglige gør en frivillig indsats for at gøre hverdagen lidt sjovere i Rebild.

I forbindelse med arrangementet kan man høre mere om livet i og omkring Blenstruphallen.

Der serveres en let anretning - og så vil der være munter underholdning i form af "hønsesnak og hanegal" ved Anni Gamborg og Else Marie Drost.

De to stiller sammen spørgsmålet: Hvorfor bugner det danske sprog af hønseudtryk - og hvad er det, vi kan lære om os selv ved at kigge ind i hønsegården? - og i forlængelse heraf inviterer de forsamlingen i Blenstrup med på en morsom, eftertænksom og ganske uvidenskabelig rejse med udgangspunkt i Anni Gamborgs glade og humoristiske hønse-malerier og Else Marie Drosts musiske og poetiske repertoire.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste