Anfører på Hobro IK’s superligahold Mads Justesen har tidligere gæstet Als stadion i forbindelse med en idrætsuge. Her sammen med formand for boldklubben Viking, Henrik Sloth til venstre. Foto: Ejlif Rasmussen Ejlif Rasmussen
Hobro IK møder udvalgt hold i Als
ALS: Når Hobro IK skal spille sin første træningskamp op til superligasæsonen, bliver det mod et udvalgt hold på Als stadion.
- Kampen spilles torsdag 22. juni kl. 18.30, og vi vil sørge for, at det bliver en oplevelse for hele familien. Blandt andet bliver der gratis adgang, så vi håber på stort besøg på tribune og ved rækværket, siger formand for den lokale boldklub, Henrik Sloth.
- Vi er glade for denne aftale, som vi har arbejdet på et stykke tid, og som nu betyder, at det er et superligahold, vi præsenterer, siger formanden for Viking i Als.