Billede beskrivelse

Hjælp dit lokalarkiv- din hjælp er nødvendig

09. juni 2018 kl. 10.27

Dit lokalarkiv tager gerne imod, hvad du ligger inde med af papirer, fotografier, lydbånd, videofilm og lign.

I Hadsund sker det hos Lokalhistoriske Arkiv, der holder til på 1. sal af Hadsund Egnsmuseum på Rosendals Alle 8,

Arkivets saling skal hele tiden udvides og forbedres, og det sørger arkivgruppen for, så billedet af egnen bliver mere nuanceret og så udviklingen kan følges helt op til i dag.

Så gå endelig på jagt på lofter, i kælderen i skufferne og på andre gemmesteder, der er måske gemt noget historisk interessant materiale, som dit lokalarkiv kan bruge.

Så når du rydder op i de gamle gemmer, så tænk altid på dit lokalarkiv. Giv papirer og billeder til arkivet i stedet for at kassere dem.

Det kan jo være nyt materiale, der kan give oplysninger om personer, familie, ejendomme eller måske hele lokalsamfundet, så smid aldrig papirer og billeder ud, får du har talt med dit lokalarkiv.

Er du interesseret i at hjælpe med arbejdet i arkivgruppen, er du meget velkommen til at møde op på Arkivet og høre mere om arbejdet.

Eller kunne du tænke dig at støtte museumsforening og arkiv med et medlemskab, skal du blot henvende sig til et af bestyrelsesmedlemmerne, eller gå ind på: www.museumsforeningen-hadsund.dk hvor du finder kontakter til hele bestyrelsen: Formand og arkivleder Dennis Lybech, næstformand og kasserer Hans Henrik Rasmussen, sekretær Pia Karstens, daglig arkivleder Birte Overgaard og medlem Ketty Overgaard.

Kilde: www.danskearkiver.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste