Billede beskrivelse

Hekseri, vers. 2.0

22. september 2017 kl. 06.10

REBILD: Interessen var på det nærmeste overvældende, da Rebildcentret for nylig inviterede til "Hekseri i Himmerland"-arrangement med antropolog Ulf Tophøj og heksen Dannie Druehyld.

Da der højst er plads til 70 i Rebildcenterets foredrags-biograf, var der hele 39 personer, som i første omgang måtte finde sig i at blive skrevet på venteliste.

De får dog en ny chance onsdag 27. september, når Rebildcenteret gentager arrangementet.

Anette Bruun Hansen fra Rebildcenteret kan på forhånd love publikum en spændende aften i selskab med Ulf Tophøj og Dannie Druehyld.

- De to foredragsholdere levede til fulde op til løftet om morsomme, personlige og vidende fortællinger om hekseri og heksejagt på vores egn, da de optrådte her første gang, fortæller hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste