HB U15 drenge tilbage i Liga 2
Et hold har trukket sig, så den ledige plads blev tildelt HB pga. de var det næste kvalificerede hold
HADSUND: Efter en kontakt fra DBU om at vende tilbage til Liga 2, har Hadsund Boldklub Fodbold, U15 drenge-holdet og trænere sagt ja til denne udfordring, med start allerede i næste uge.
Det oplyser Mads Svendsen, bestyrelsesmedlem HB Fodbold, så dermed skal holdet snarest i action i Liga 2 og ikke Liga 3, som man oprindelig spillede i, så derfor skal de sidste træninger nu bruges til at optimere de sidste ting inden sæson start.
Et hold har trukket sig, så den ledige plads blev tildelt HB pga. de var det næste kvalificerede hold.
Dette betyder selvfølgelig nogle sværere modstandere, men ud fra de overståede træningskampe, har man vurderet dette er det helt rigtige for holdet.
Cheftræner Jonas Sleiborg siger, vi har arbejdet hurtigt de sidste dage efter kontakten fra DBU, dels at der skulle være en fælles opbakning om beslutningen, men også omkring at spillertruppen skal være klar til denne opgave.
Vi forventer at kunne klare os i Liga 2, selv om vi rykkede ned sidste efterår, vi har nu fået mere styr på vores roller og håber selv jeg er kommet ind med lidt ny energi, så drengene selv tror på det. Jeg forventer nogle hårde kampe, men jeg tror også at denne pulje er mere teknisk end psykisk præget, som blev vores udfordring i efteråret.
Vi skal nu op mod følgende hold: Helsted Fremad, Rds. Freja 2, Hobro IK, TST, HOG Hinnerup, Ikast FS og Estside Viborg. Det er klart at vi bliver udfordret, men vi ser også frem til kampene mod Hobro i nogle fede lokalopgør, generelt er vi fortrøstningsfulde, siger Jonas.
Skulle der løbe nogle U15 spillere rundt årgang 2004, som vil prøve lykken med Liga 2 er de velkommen, dels at træne med, for at se om det er noget, så kom frisk til HBs baner eller kontakt Jonas.
Hadsund er selvfølgelig stolt over at kunne få et hold i Liga 2, som er et flot niveau, men i HB er det stadigvæk vigtig vi værner om værdierne om at have det sjovt og bevare vores fællesskab, det skal være sjovt at spille fodbold.