Hædret med Melwin Jones Fellow
På årets sidste møde i Lions Club Hadsund, mandag 12. juni 2017, uddelte præsidenten en Melwin Jones Fellow til Erik Erland Nielsen.
- Det er den mest fornemme hædersbevisning, man kan give et Lions medlem, oplyser Ole Vestergaard fra Lions Club Hadsund.
Erik har gennem mange år udøvet en ekstraordinær indsats i klubben, både som sælger i det offentlige rum, ligesom han har deltaget med stor indsats i arbejdet i clubbens mange arbejdsudvalg.
Desuden har han i en periode været zoneformand.
Eriks nuværende opgaver er at være klubbens presseansvarlige medarbejder, et hverv han udfylder med stor energi.
Udgiften til denne hædersbevisning går ubeskåret til humanitære formål - i Eriks tilfælde har vi besluttet at give pengene til Lions internationale kamp mod mæslinger.