Hæder til Bøje Larsen
Suzuki-forhandler Bøje Larsen A/S, Hobro, har nu for første gang dokumentation for, at forretningen yder en ekstraordinær service.
Det er Suzuki Bilimport A/S, der uddeler det synlige bevis i form af et diplom, som bilhuset kan have hængende fremme.
- Det er en særlig målsætning for os altid at yde en rigtig god kundeservice.
- Med diplomet i hånden kan alle tydeligt se, at vore kunder er glade for at komme her, siger Palle Larsen fra Bøje Larsen A/S i en pressemeddelelse.
Det er alle kunder, som har købt en ny Suzuki, der spørges om tilfredsheden med betjeningen.
Både lige når handlen er afsluttet og igen efter et år.