Hadsund Boldklub ser frem mod lysere tider

Tilbage i serie 3 i herrefodbold

05. november 2019 kl. 09.52

HADSUND: Når græsset bliver forårsgrønt på Hadsund stadion, kan klubbens førstehold løbe på banen i serie 3, efter at HB-mandskabet lørdag sikrede sig direkte oprykning med en sejr på 3-1 over Skelund Idrætsforening.

Skelund på andenpladsen skal derimod ud i playoff-kampe mod de andre jyske toere i serie fire for evt. at gøre HB følgeskab op i serie 3.

Sæsonens sidste og afgørende turneringskamp på Hadsund stadion havde samlet mange tilskuere. Ikke mindst fra Skelund, men det stod ret hurtigt klart, at hjemmeholdet havde overtaget.

HB bragte sig således foran med 3-0 indenfor de første 45 minutter, og først mod kampens slutning fik Skelund reduceret.

Efter kampen ønskede Skelund-spillerne HBerne tillykke med sejren og den direkte oprykning, mens de mange fra Skelund skuffende forlod Hadsund stadion i regnvejret.

Indenfor i tørvejr sprang champagnepropperne i HBs omklædningsrum.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste