Håndværkere i Kunstetagerne

11 af landets førende kunsthåndværkere indtager hele sommeren tre af fire etager over biblioteket

26. maj 2017 kl. 06.00

11 kunsthåndværkere fra hele landet indtager de næste fire måneder Kunstetagerne ni Hobro.

Den store udstilling med nogle af landets dygtigste kunsthåndværkere inden for billedvævning, grafik med udgangspunkt i naturen, keramik og glas breder sig over 800 kvadratmeter på tre af de fire etager.

Alt er unika.

Du vil kunne opleve den store alsidighed i dansk kunsthåndværk.

Både det traditionsrige og det eksperimenterende.

I underste etage udstiller den nyetablerede gruppe På Tværs.

Lisbeth Voigt Durand viser keramiske værker i klassiske former med bløde og matte glasurer i modspil til Gurli Elbækgaards grovere objekter med voldsomme krater- og krympeglasur.

Birgitte Thorlacius arbejder blandt andet med naturens forgængelighed udført grafisk i en spinkel og intens streg - i stærk kontrast til Gudrun Pagters store strukturerede vævninger i et konkret og geometrisk billedudtryk.

På de to næste etager møder du syv meget forskellige kunsthåndværkere, som udstiller hver for sig, men er udvalgt, så de tilsammen er med til at vise dansk kunsthåndværks høje niveau.

Anne Fabricius Møller arbejder med printplant, en grafisk teknik, som benytter plantesaftens kemi i aftrykkene.

Keramikeren Barbro Åberg bygger sine skulpturelle værker op med næsten arkitektoniske virkemidler.

Maja Frendrup meget smukke keramiske overflader i krukkerne afspejler en stærk lyst til at eksperimentere.

Pernille Braun er glaskunstner, som især med farven blå udforsker glassets mystik på en helt ny måde.

Væveren Annette Graae viser en stor gobelin inspireret af nordlyset i Grønland samt en række såkaldte objekter med underfundige titler, som vækker ens nysgerrighed.

Sanne Ransby viser vævede og laserskårede billedtæpper med rytmer og forstyrrelser i mønstrenes tilsyneladende orden.

Ann Sloth viser både vævede billedtæpper, akvareller og papircollager og understreger mangfoldigheden i udstillingen.

Udstillingen er tilrettelagt af væveren Jenny Hansen, og der er udgivet et rigt illustreret katalog.

Gruppen På Tværs, der tæller Lisbeth Voigt Durand, Gurli Elbækgaard, Birgitte Thorlacius og Gudrun Pagter, udstiller sammen for første gang.

Lisbeth Voigt Durand viser keramiske værker i klassiske former med bløde og matte glasurer i modspil til Gurli Elbækgaards grovere objekter med voldsomme krater- og krympeglasur.

Birgitte Thorlacius arbejder blandt andet med naturens forgængelighed - udført grafisk i en spinkel og intens streg - i stærk kontrast til Gudrun Pagters strukturerede vævninger i et konkret og geometrisk billedudtryk.

De syv ovenpå udstiller hver for sig, men udvalgt, så de tilsammen er med til at vise dansk kunsthåndværks høje niveau.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste