Livet her

Grillfest på Bøgely i Løgstør

Cirka 70 beboere, personale og Bøgelys venner nød en hyggelig eftermiddag og aften

02. september 2019 kl. 11:10

LØGSTØR: Der var flot pyntet op på plejecenter Bøgely i Løgstør forleden, hvor beboere, personale og Bøgelys venner var samlet til grillfest.

Underholdningen med harmonikamusik og sang med Flemming Både gjorde stor lykke. Eftermiddagen startede med kaffe og en meget lækker kage med masser af frugter, og klokken godt 17 var grillmesteren fra Aggersund klar med lækker ribben- og kamstege med masser af sprød svær og masser af tilbehør - både flødestuvede kartofler og salater.

De cirka 70 beboere, personale og Bøgelys venner nød en hyggelig eftermiddag og aften, selv om det næsten konstant regnede under sammenkomsten.

Annonceret indhold

Nyeste