Goddag og farvel i Hobro Golfklub
Hobro Golfklub bød forleden mellem 25 og 30 gæster velkommen, da man holdt afskedsreception for to medarbejdere og sagde goddag til én ny.
En af dem, klubben måtte sige farvel til, er Ulrik Leth, der i syv år har været en del af keeperteamet på klubbens baner.
Han fik sin uddannelse i klubben og har været en værdsat medarbejder med sin lune personlighed og imødekommende væsen, fortalte Vagn Bach fra Hobro Golfklub.
Mens Ulrik Leth rykker til en greenkeeperstilling i Rold Skov Golfklub, har sekretær Birgitte Værum fundet et nyt arbejde i Aalborg efter to år på kontoret, hvor hun har taget imod golfspillerne med et smil.
Til at fortsætte på kontoret har Hobro Golfklub ansat Carina Holm, der i en årrække har arbejdet på kontoret i Rold Skov Golfklub.
Derimod leder klubben forsat efter en ny greenkeeper.
Golfspillere kan i øvrigt glæde sig over igangværende forandringer ude på banen. For øjeblikket drænes og renoveres sandbanker ved hul 3.
Men vil lede vandet uden om hullet og ud i sandet.