God mad, kølig vin og koldt vand til Ladys Night

22. juni 2018 kl. 11.20

126 glade ladies og en enkelt flot herre mødtes til Ladies Summer Night hos IDEmøbler Max Jessen i Terndrup fredag 8. juni.

Flotte borde var dækkede og snart summede det af veninder, som hyggede sig med god mad, kølige vine og masser af koldt vand i varmen.

Butik Torben sendte smarte, smukke modeller ned ad den røde løber i det flotteste sommertøj, Marian fra Frisør Saxen havde sat lokkerne på modellerne og som rosinen i pølseenden cyklede Pernille og Anette ind i det smarteste cykeltøj fra Cykelgear til allersidst.

Omsider kunne der shoppes løs hos de forskellige boder rundt i møbelforretningen, hvor Beaute Pacifique hudscannede, ostemanden fra Store Brøndum havde smagsprøver med, gode tilbud fra Frisør Saxen, Terndrup Fysioterapi, Kostvejleder Mia Guld, Friis Wood & Deli, KN ure & Guld og selvfølgelig Butik Torben Hadsund.

Terndrup Bageri havde sponseret lækre Tapaskager til kaffen og det var noget pigerne kunne lide.

Aftenen sluttede af med lodtrækning på indgangsbilletterne, med i alt næsten 25 præmier til de heldige, og alle kunne køre hjem til en af de smukkeste solnedgange i år med store og små poser under armen efter en dejlig aften med veninderne hos IDEmøbler Max Jessen Terndrup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste