Livet her

Gitte Vig har taget kampen op mod isen

Isbryder sat ind ved Aggersundbroen for at holde passagen åben

09. februar 2021 kl. 10:26

Gennem de seneste dage har isen i tiltagende grad pakket sig sammen ved Aggersundbroen. Godt hjulpet på vej af den kraftige østenvind.

i stedet for at isen bare sejler med vinden fra øst mod vest, møder isen nu en flaskehals, når den kommer til Aggersund.

Og når så isen ikke bare kan passere, og vinden er tiltagende, skubbes isen sammen i skruninger som gør, at den sammenpressede is, kan være meget svær at passere for skibsfarten.

For at holde fjorden åben for skibstrafik kæmpede slæbebåd og isbryder ”Gitte Vig” sig mandag igennem ismasserne ved Aggersundbroen.

Det bevirkede, at der for en stund kom ”hul på bylden”, og at isen kunne ses passere ud for Løgstør og videre vestpå.

De kommende dage vil vise, om skibstrafikken gennem Limfjorden igen kan komme i gang, eller om blæsten og vindretningen igen lukker til i Aggersund.

”Gitte Vig” overnattede i øvrigt i Løgstør for at være klar til at kunne hjælpe et skib gennem isen i løbet af tirsdagen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu