Billede beskrivelse

Gennemførte Marathon Des Sables Peru

29. december 2017 kl. 08.27

Tommy Jacobsen, Hobro, har som den første dansker, bosiddende i Danmark, gennemført Marathon Des Sables Peru, som sammen med MDS Marocco betegnes som verdens hårdeste Ørkenløb.

Løbet er et Ørkenløb på 250 km og foregår over 7 dage, med etaper på 35 - 69 km pr dag - sidste dag afsluttes med 20 km.

- Under hele løbet er alle løbere selvforsynende og skal medbringe mad, tøj, sovepose, liggeunderlag, kogegrej, m.m. det eneste som bliver udleveret er 10-12 liter vand pr dag til drikkelse og hygiejne/vask, fortæller Tommy Jacobsen, og siger videre efter sin "lille løbetur", som han skriver efter sin deltagelse i verdens hårdeste maratonløb.

Rygsækken vejede den første dag ved start 11,2 kg + 2,5 liter vand. Temperaturen i Ica ørkenen er op til 40 grader midt på dagen og ned til 5 grader om natten.

Den 25. november rejste Tommy til hovedstaden Lima i Peru, og den efterfølgende dag mødtes han med 300 andre løbere fra 35 forskellige nationer i Lima lufthavn kl. 9.00. Herefter blev de kørt i busser 300 km ud i Ica ørkenen i Peru og indkvarteret i hver sit lille telt.

Løbet startede 27. november kl. 7.30, og efter at have gennemlevet utallige fysiske og mentale kriser, løb jeg over målstregen mandag 4. december.

Det var en fantastisk følelse at løbe over målstregen, og have klaret udfordringen.

Herefter blev vi indkvarteret på et hotel og kunne for første gang i 8 dage blive vasket - Dejligt.

Der startede 300 løbere fra 35 nationer og 222 løbere gennemførte løbet - jeg blev no. 149.

Tommy Jacobsen er 56 år, og løb sit første Marathon i oktober 2011, og siden er det blevet til 128 af slagsen.

Tommy er medlem hos Klub 100 Marathon Danmark og har i årene 2014 - 2015 løbet 100 officielle marathon på 100 uger i bl.a. Brasilien, Argentina, USA, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal mfl.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste