Næstformand Birthe Kjærsgaard aflagde beretning på vegne af den sygemeldte formand, Annette Frandsen. Foto: Mogens Lynge
Generalforsamling i kunstforening
Foreningen for Kunst i Løgstør og Omegn afholdt tirsdag aften generalforsamling i Byens Hus i Løgstør
Birthe Kjærsgaard, aflagde året beretning på vegne af formanden Annette Frandsen, der p.t. er sygemeldt.
Hun berettede om foreningens aktiviteter i det forgangne år, hvor foreningen havde lavet en større udstilling i ”Det gamle Garant” og om foreningens øvrige gøremål.
Kasserer Idar Olafsen aflagde regnskabet for året. Herefter var der valg til bestyrelsen, og Idar Olafsen ønskede ikke genvalg. Han blev afløst af Preben A. Lauritsen.
Derudover består bestyrelsen af Annette Frandsen, Lis Holm Christensen, Birthe Kjærsgaard og Carina Cappel. Suppleanter blev Annette Mains og Ulla Søholdt Nielsen.