Billede beskrivelse

Generalforsamling i Garderforeningen

30. juni 2018 kl. 07.11

Garderforeningen for Hadsund og Omegn har holdt generalforsamling med deltagelse af 12 medlemmer eller godt 33 % af medlemmerne.

- Det kunne formand Niels Vestergaard berette i sin velkomst og mente, at det var et meget flot fremmøde, når man tænker på, at 8 medlemmer bor uden for Mariagerfjord kommune.

Der var også en særlig velkomst til de to jubilarer - 50 års - 695728-01-1966 Erik Kirkegaard Mikkelsen, Mariager og 696391-09-1966 Svend Hørsmann, Skørping.

Inden generalforsamling udtalte formanden mindeord over Erling Mikkelsen, Hadsund (tidligere sekretær i foreningen), Poul Erik Mikkelsen (medlem af skydeudvalget), Arne Christensen, Dronningborg (æresmedlem) og HKH Prins Henrik.

Erik Kirkegaard Mikkelsen, Mariager blev valgt til dirigent.

Niels Vestergaard omtalte bl.a. i sin beretning de nye tiltag efter ansættelse af den nye kommunikationsansvarlig Andreas. Andreas har været med til at give garderbladet et nyt udseende. Der er igen kommet mere stof om de mange forskellige arrangementer i foreningerne.

Garderbladet bliver trykt ved en ny leverandør, og PostNord skal sørge for udsendelsen. Dette har givet nogle problemer. Vores præsident Flemming Rytter arbejder hårdt på at få 11.000 i De danske Garderforeninger. Medlemstallet er p.t. 10.317.

25. maj 2018 trådte den nye databeskyttelsesforordning i kraft. Der skal udarbejdes et par bilag i samarbejde med De danske Garderforeninger og lokal foreningen. Bestyrelsen havde kun fået positive tilbagemeldinger om 100 årsfesten i januar 2018. Det årlige repræsentantskabsmøde afholdes i Randers. 3 medlemmer fra bestyrelsen deltager i mødet.

Foreningen har et fint samarbejde med Marineforeningen om forskellige arrangementer. Bl.a. en filmaften med Hans Flou - Elgene i vildmosen og fra familiens ødegård i Sverige og en aften med vinsmagning.

Preben Grøn fortalte om foreningens økonomi, der var et mindre driftsoverskud på godt kr. 3.500,- og en formue på ca. kr. 10.000,-. Kontingent for 2019 bliver uændret.

Festen i januar kostede godt 10.000 kr. Jubilæumskonto blev nedlagt.

Til bestyrelsen blev Chris Bager og Niels Vestergaard genvalgt. Suppleanten Lasse Krogh blev også genvalgt.

Der var valg af revisor genvalg til Kaj Larsen og Søren Tapdrup er foreningens fanebærere. Ny revisorsuppleant blev Per Seeberg.

På repræsentantskabsmødet i Randers fik Niels Vestergaard overrakt præsidiets hæderstegn, da han har været formand i 40 år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste