Friluftsgudstjeneste på Vitskøl
Godt 200 gæster lagde vejen forbi kirkeruinen ved Vitskøl Kloster
VITSKØL: Vejret var perfekt til lejligheden, da der var arrangeret friluftsgudstjeneste i den gamle kirkeruin på Vitskøl Kloster.
Godt 200 mennesker havde medbragt stole og tæpper, og de satte sig rundt omkring i den gamle ruin. Arosiakoret, under ledelse af Kim Bernt Jensen, sang i de smukke omgivelser. Gudstjenesten var arrangeret af de 38 kirker i Vesthimmerlands Provsti.
Der var mulighed for at medbringe madkurv eller købe sandwich i den nyåbnede café på klosteret.