Billede beskrivelse

Fra bondeknold til kunstformidler

16. januar 2018 kl. 06.00

Fra bondeknold til kunstformidler.

Sådan lyder overskriften på en foredragsaften på Klejtrup Musikefterskole.

Thi, hvad er egentlig kunst for en størrelse?

Kan vi ændre holdning til og forståelse for kunst?

Og har den egentlig betydning for den almindelige dansker?

Til at besvare de spørgsmål har Klejtrup Aftenskole mandag 22. januar klokken 19.30 allieret sig med Thorkild NB Nielsen.

Gennem 30 år har han arbejdet som gallerist - og i et halvt århundrede som aktiv kunstner

Så det er i sagens natur en erfaren og særdeles vidende mand på sit felt, publikum møder.

En bondeknold, der udviklede sig til kunstformidler.

Thorkild NB Nielsen er kendt for sin jordnære og forståelige tilgang til disse emner.

Med andre ord kan du regne med et hyggeligt, fornøjeligt og lærerigt foredrag.

Efterskolen er vært ved en kop kaffe/te med kage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste