Foredrag om Fair Trade i Als
Poul Sloth, indehaver af Fair Trade Als, inviterer torsdag aften 11. maj til foredrag og varme hveder i Als Hallens Cafeteria.
Poul Sloth siger om aftenen: Morten Ledskov fra Hammershus Fairtrade kommer forbi Als, og fortæller et par timer om hans mange års arbejde med at få produceret fair trade produkter i Ghana. Med sig har han en kurvefletter fra Ghana, der viser hvordan dette håndværk udføres.
- Vi byder også på gratis adgang og kaffe til alle, hvortil man kan købe varme hveder fra Als Bageri til rimelig pris.
- Vi tilbyder primært spændende fairtrade produkter fra Hammershus Fairtrade på Bornholm, og har et stort udvalg af Bolga-kurve fra Ghana, men også mange flotte figurer i genbrugsmessing, oplyser Poul Sloth.
Fair Trade Als er en mindre fairtrade virksomhed som drives fra hjemmeadressen Teglvænget 120 i Als og en sommerbutik i Ø. Hurup.
Men Fair Trade Als er også snart på banen med en Webshop, hvor de vil tilbyde nye, spændende fairtrade produkter primært fra Hammershus Fairtrade på Bornholm.