Billede beskrivelse

Folkemusiktræf i Rebild

Museum Rebild, Rebild Kvadrillen og Rebild Spillemandslaug fyrer op for musik og dans 29. juni

19. juni 2019 kl. 12.45

REBILD: Lørdag 29. juni afholdes årets folkemusiktræf i Rebild, der ofte bliver kaldet årets hyggeligste musik- og dansetræf.

Arrangører er Museum Rebild, Rebild Kvadrillen og Rebild Spillemandslaug. Arrangement et afvikles i Rebildselskabets store festtelt samt i det lille husflidstelt ved museet og i museets sal.

Der deltager otte grupper og laug, der på skift leverer musikken non stop i det store telt med start klokken 13 og 22. I programmet er indlagt et times fællesspil, hvor alle grupper spiller sammen og giver en forrygende gang dansemusik.

Medvirkende denne gang er følgende grupper og laug: Nibe harmonikaklub, Himmerlands Danse- og Spillemandslaug, Støvring harmonikaklub, Rebild Kvadrillen/Kvadrilleorkesteret, Frederiksens orkester (Østhimmerland), Ringkøbing Amts Spillemandslaug, Oplev Harmonikavenner og Rebildspillemandslaug.

Der vil være musik til gammeldans, folkedans og lidt mere moderne rytmer, foxtrot og tango. Der er rig mulighed for at sætte sig og nyde musikken, måske med kaffe og kage fra det store kaffebord.

Årets gæsteorkester er spillemændene fra Ringkøbing, så mon ikke der spilles op til danse fra Vestjylland. Frederiksens orkester har sine rødder i Als, Østhimmerland, med musik efter storspillemanden Jens Frederiksen. Rebild Spillemandslaug spiller traditionsmusik fra Himmerland, som den er overleveret igennem generationer.

I museets sal tilbydes der musikværksted med himmerlandsmusik fra klokken 14, og fra kl. 15.30 er der øvning til storspil. Udenfor museet er opstillet det lille husflidstelt, hvor der kan laves ”buskspil”, d.v.s. man finder sammen på kryds og tværs og spiller sammen. Hvis vejret tillader det kan der ligeledes lave ”buskspil” udendørs i den flotte natur i bakkerne.

Medbring madkurv eller køb aftensmad mod bestilling indtil 25. juni. Entre til træffet er 60 kr. pr person.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste