Første åbningsdag hos Lokalhistoriske Arkiv
Tirsdag 2. maj lykkedes det så - efter en lidt lang og sej start - at holde første åbningsdag i Lokalhistoriske Arkiv Hadsund.
På plads bag nye skriveborde og computere sad Ketty Overgaard, Ulla Søndergaard Knudsen og Birte "Pusser" Søndergaard, der var i fuld gang med at "øve" sig på de nye programmer til registrering af de - forhåbentlig mange indleverede arkivalier som borgerne kommen med.
Foreningens formål er nemlig, at indsamle arkivalier, billeder, billed- og lydoptagelse, trykt materiale og andre data af ikke offentlig herkomst med tilknytning til området og dets borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i fortid og nutid.
Men arkivet har også til formål, at stille det indsamlede materiale til rådighed for offentligheden efter glædende regler for tilgængelighed, og at sikre at det indsamlede materiale er i offentlig eje, og at det forbliver i offentlig eje.
Så indtil videre har lokalhistoriske arkiv Hadsund åbent et par timer hver tirsdag eftermiddag fra kl. 14.00, hvor alle borgerne i Hadsund, Visborg og Vive sogne samt de dele af Vindblæs sogn, der i 1970 blev indlemmet i den daværende Hadsund Kommune, Hadsund Syd, kan komme for at aflevere arkivalier, eller blot gerne vil se lokaliteterne, og få en hyggelig snak, og husk der er altid frisk brygget kaffe på kanden.