Fødselsdag: 75 år
Ellen Smed Westergaard, Juelsmindevej 7, Hadsund Syd, fylde tirsdag 13. marts 75 år.
Ellen er en rigtig ildsjæl, fuld af energi og gåpåmod, når hun brænder for noget, hvilket bl.a. Mariagerfjord Hospice Støtteforening, Vindblæs Menighedsråd og Ældre Sagen Hadsund har nydt godt af.
Ellen har gjort et stort stykke arbejde for projektet i håb om at få et Hospice til Mariagerfjord Kommune.
Ellen er også meget glad for dyr og er dermed en stor hjælp for sin mand, Steen, med deres dådyrfarm, ligesom hun er meget kreativ både i hjemmet og i sine omgivelser.