Billede beskrivelse

Flot fremmøde til sæsonens sidste stævne

19. december 2017 kl. 14.55

Et hektisk stævne år lakker mod enden for Hadsund Karate Skole.

- For Daniel Mark-Christensens vedkommende skulle sæsonen dog afsluttes med en fornem præstation, oplyser Allan Johansen fra Hadsund Karate Skole. Daniel repræsenterede i weekenden Hadsund Karate Skole ved et WKF karate stævne, som er et holdstævne efter let-kontakt regler. Randers Karate Skole var vært for stævnet, og der var ikke mindre end 95 deltagere med til stævnet, som repræsenterede klubber fra Hobro, Randers, Grenå, Århus, Viborg og Sønderborg.

Daniel udviste godt overblik i samtlige af hans kampe, og trak sig sejrrigt ud af alle sine kampe. Desværre opnåede Daniels hold samlet set ikke tilstrækkelig nok point til at opnå en podieplads som hold, men det ændrer ikke på at Daniel ydede en flot indsats.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste