Flittige cykelryttere i Als
Vejret startede overskyet, men da cykelløbet Tour de Als sluttede, og deltagerne havde været ude og træde pedalerne i 2 timer, dukkede solen endelig op bag skyerne.
- Og det var selvfølgelig med til at kalde smilene frem, - ikke mindst smilene på Als Viking Håndboldafdelings cykeludvalg, da de flittige ryttere cyklede ca. kr. 54.000,- ind, siger Gitte Sand Andersen, der har sendt os resultaterne fra løbet.
Traditionen tro var der også masser af præmier, at dele ud til de mange deltagere.
Vindere af løbet blev Johan Kragh Jørgensen og Nikolaj Haüser, som delte den gule trøje. Humørtrøjen gik til Team Teglvænget og Årets Hit-trøjen til Finn Mikkelsen
Holdkonkurrencen blev vundet af Vikings Herrehold, som cyklede 58 km og kørte hele 14.000,- ind til klubben. Nummer 2 blev ASV U-10-drengene og Vikings Damehold blev nr. 3.
Yngste pige i løbet var Cecilie Pedersen på 3 år, og yngste dreng Marius Thygesen på 2 år, der sled gådt i pedalerne og cyklede tilsammen hele kr. 7.500,- ind til klubben.
Lodtrækning om cyklen sponseret af Cykelgear og VIKING blev vunden af Nanna Astono. Lodtrækning om 2 x kr. 500,- sponseret af Ravnbjerghus + Fritidshuset blev vundet af Oliver Bak og Cecilie Pedersen.
Så efter en lang arbejdsdag kan klubben nu se tilbage på en succesfuld dag på Springvandspladsen i Als, som jo ikke kunne lykkedes uden de mange velvillige sponsorer, flittige cykelryttere og de mange frivillige hjælpere, fastslår folkene fra cykeludvalget.