Billede beskrivelse

Flere penge samlet ind til flygtningehjælp

27.681 kroner blev dernsamlet ind i Løgstør gl. kommune

16. november 2018 kl. 07.30

LØGSTØR: På trods af den senere tids ophedede flygtningedebat på landsplan blev indsamlingen i Løgstør gl. kommune til fordel for Dansk Flygtningehjælp en glædelig oplevelse for de frivillige, der var ude med raslebøsserne.

Da slutresultatet var gjort op, kunne lokalafdelingen notere et indsamlingsresultat på 27.681 kr. - en fremgang fra sidste år på 4.700 kr.

- Det fine resultat skyldes naturligvis, at bidragyderne hver især ydede lidt mere, men i høj grad også de mange indsamlere (58 - heraf 13 fra Ranum Efterskole), som var ude med bøsserne, fremhæver indsamlingskoordinator Richard Tange..

De indsamlede penge vil fortrinsvis gå til at hjælpe i nærområderne, når katastrofen rammer et nyt sted, som eksempelvis da 700.000 rohingyaere måtte flygte fra brutale overgreb i Myanmar.

Disse flygtninge bor nu i verdens største flygtningelejr i Bangladesh, som Dansk Flygtningehjælp på ganske kort tid har været med til at bygge op fra bunden, netop for de penge, som frivillige landet over indsamler hvert år den første søndag i november.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste