Fjord-glæde: Natur har fået en sti under vandet
Efter flere landbaser har naturen nu fået sin første vandbase ved Lovns
Naturen stopper ikke i vandkanten. Derfor har Himmerland nu fået en ny natursti, der går under vandets overflade.
- Vi har en del naturbaser på land, men inge nved vandet, og det er jo helt tosset, når man tænker på, hvor meget kyst der er i Vesthimmerland. Derfor har vi, med hjælp af 50.000 kroner fra Friluftsrådet, nu fået lavet en i samarbejde med Hvalpsund familie Camping, fortæller naturvejleder Karin Winther.
Selv om fjordens liv er udfordret i disse år, så er der stadig meget at se på. Især efter at Naturekspeditionen, som er del af naturvejledningen , har lagt otte fliser med eksempler på fjordlivet ned under overfladen.
- Der er indrettet et skur ved campingpladsen, hvor man kan låne waders, vandkikkerter, akvarier og andet for at følge stien og se, hvad der i vandet. Man kan også svømme rundt til de bøjer der er sat op med et jordbær på, fortæller hun.
Vandet er nemlig ikke så koldt, som man skule tro. med 15-16 grader er det faktisk varmere end det opleves i maj.
Til foråret vil mulighederne til den nye naturbase udvides.