Billede beskrivelse

Fhv. skoleinspektør ser tilbage

04. februar 2018 kl. 06.00

HAVERSLEV: Tirsdag 6. februar taler fhv. skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring, Arne Sloth Kristoffersen, om "Mennesker mellem hav og fjord" på plejehjemmet i Haverslev.

I foredraget ser Arne Sloth Kristoffersen tilbage på sin barndom og opvækst i Brovst, hvor hans far havde en korn- og foderstofforretning i 46 år samtidig med, at han gennem 15 år var formand for kommunens socialudvalg.

Foredraget bliver dermed en beretning om livsforholdene i 1940’erne og 1950’erne - og samtidig et portræt af beboerne i barndommens gade, Østergade, hvor aldersgrupperne levede tæt op ad hinanden, og hvor medlemmerne af byens tre store, kristne trossamfund levede fredeligt sammen.

Foredraget er arrangeret af Mejlby-Haverslev pensionistforening, men alle er velkomne til at høre Arne Sloth Kristoffersen se tilbage på opvæksten "mellem hav og fjord".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste