Hele den store græsplæne ved Hobro Efterskole var i forbindelse med outro-ugen omdannet til en stor festivalplads. Privatfoto
Livet her

Festivalstemning på Hobro Efterskole

I en sommer - stort set uden festivaler - lykkedes det alligevel at skabe festivalstemning på Hobro Efterskole

04. juli 2020 kl. 18:00
Hele den store græsplæne ved Hobro Efterskole var i forbindelse med outro-ugen omdannet til en stor festivalplads. Privatfoto
Takket være en stribe eksterne sponsorer lykkedes det at skaffe telte til alle efterskoleelever. Privatfoto
Hvis der er noget, man som efterskoleelev har lært i det forgangne skoleår, så er det, at det er effektivt at bruge håndsprit. Privatfoto

I en sommer - stort set uden festivaler - lykkedes det alligevel at skabe festivalstemning på Hobro Efterskole.

Hele skolens traditionelle ”outro-uge” blev nemlig i år - under indtryk af corona-krisen - afviklet som en festival på efterskolens store græsplæne.

Omdrejningspunktet for ”festivalen” var et stort festtelt, og rundt om dét overnattede efterskoleeleverne i små telte, hvor familiegrupperne kunne sove sammen.

Det hele lod sig kun gøre, fordi en række af skolens faste samarbejdspartnere hjalp med at sponsorere telte til de sidste elever.

- Det var nemlig ikke alle eleverne, der havde et telt, men så trådte flere firmaer til og hjalp, så vi kunne få nogle fantastiske dage med festivalstemning og perfekt vejr, fortæller Maria Ringby, Hobro Efterskole.

Følgende firmaer var med til at sikre gennemførelsen af Outro-festivalen: Lillegården El, XL Mariager, LabTech, Unik Reklame, Hobro Farve & Gulvservice, Gettrup Tømre Firma, Sport 24 Hobro, Jepsen Gas & VVS og Nibe Festival.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu