Fem veninder giver den maximalt gas
Der dækkes op til højtgearet tøsesjov i byen, når Girls Night Out får danmarkspermiere i Filmteatret.
Fem gamle veninder fra studietiden - den potentielle delstatssenator Jess (Scarlett Johansson) - den farverige og noget excentriske australske Pippa, (Kate McKinnon) - den let dominerende Alice (Jillian Bell) - luksus-aktivisten (Ilana Glazer) og den succesrige forretningskvinde og mor (Zoë Kravitz) - samles for at fejre Jess kommende bryllup.
De lejer en luksusvilla ved stranden i Miami for at fyre den af i en max polterabend med party-party, god mad, småsladder og - selvfølgelig - en lækker mandestripper.
Men fra det øjeblik, lækre Jay træder ind i villaen, går alting ikke bare galt, men rigtig galt.
Succesfacaderne falder
De gamle venner må smide deres succesfacader for ikke alene at finde en vej ud af det bundløse kaos, de befinder sig i, men også søge en vej tilbage til deres oprindelige venskab og personligheder, der skulle ud og erobre verden.
Nu har de alt, de har drømt om - men lig’ et par ting, de godt kunne have undværet - herunder kun én nat til at fikse det hele...
Og det går virkelig, virkelig ikke stille for sig.
Lucia Aniello har både skrevet, instrueret og produceret den første virkelig hæmningsløse forbudt for børn film af - og med - kvinder i mere end 20 år.