Fastelavn i Hadsund Kirke
Alle børn og voksne blev tilbudt en maske ved fastelavnsgudstjenesten i Hadsund Kirke søndag eftermiddag.
Både fastelavnssang og "Kan du gætte hvem jeg er", blev sunget under gudstjenesten, der blev holdt af sognepræst Nadia Uhrup Hassig.
Efter gudstjenesten slog børnene katten af tønden udenfor menighedscentret, mens der indenfor var varme, hygge og fastelavnsboller.