Billede beskrivelse

Fartdjævel forulykkede og løb fra politiet

Fartbilisten kørte 200 km/t på hovedvej A13, inden han forulykkede og stak af til fods

07. december 2017 kl. 14.55

REBILD: En hundepatrulje fra Nordjyllands Politi satte onsdag aften klokken 21.28 efter en personbil på hovedvej A13. Bilen, en Audi A3, kørte 200 km/t med retning mod motorvej E45. Et kvarter senere forulykkede bilen i grøften ved Nibevej 158 i Øster Hornum, og den mandlige fører løb fra stedet. Patruljen sendte sine hunde afsted, men det er ikke lykkedes politiet at finde manden, der var alene i bilen.

Bilen tilhører et københavnsk firma men kan meget vel have været stjålet, oplyser politiet.

- Vi er ved at undersøge bilen nu for at se, om bilisten kan have efterladt noget, som kan lede os på sporet af ham, siger politiassistent Jesper Olesen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste