Familiehygge i Rostrup

21. september 2017 kl. 06.30

Familie-hyggedag i Børnehuset.

Sådan betegnede personale og støtteforeningen en fredag med fællesspisning i telte på legepladsen til fællesspisning.

Dagen indledtes med kaffebord og popcorn og is til børnene. Herefter stod den på hygge, leg og socialt samvær på legepladsen.

Støtteforeningen sørgede for at tænde op i grillen, hvor kød og pølser velvilligt lod sig tilberede.

Tilbehør ventede i "Oue Køkkenet", som det hedder på de kanter.

Børn og voksne - og dem var der alt i alt hele 96 af - havde en rigtig fin dag.

- Igen blev der vist et stort sammenhold og et fællesskab i Børnehuset i Rostrup, lyder det med én tunge fra personale og støtteforening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste