Faldefærdige huse rives ned
Rebild Kommune har købt et af husene på tvangsauktion for én krone
REBILD: Nedbrydningsfirmaet Jydsk Nedbrydnings- Og Entreprenørfirma ApS med base i Hobro har netop indledt arbejdet med at nedrive fire saneringsmodne stuehuse rundt i Rebild Kommune.
Det er igen Rebild Kommune, der står bag nedrivningsprojektet.
- Opgaven med at nedrive de fire huse var i udbud sidst i januar måned, hvor to entreprenørfirmaer i Rebild Kommune samt en eksternt var inviteret til at give et bud på opgaven. Firmaet fra Hobro afgav det billigste bud, forklarer arkitekt Per Ibsen fra afdelingen center plan, byg og vej.
I hvilken rækkefølge de fire gamle stuehusbygninger skal rives ned er helt op til entreprenøren at afgøre.
De tre andre stuehuse, der nu står over for en nedrivning, ligger på Veggerbyvej 133 i Veggerby, Øster Hornumvej 4 i Øster Hornum og Lillegaden 6 i Ravnkilde.
Stuehuset på Øster Hornumvej 4 ligger i tilknytning til et tidligere autoværksted i Øster Hornum, som allerede er blevet nedrevet.
- Stuehuset i Ravnkilde har jeg selv på vegne af Rebild Kommune købt på en tvangsauktion i oktober i fjord for én krone. Ved de tre andre stuehuse har kommunen indgået en aftale med de nuværende ejere om en nedrivning, påpeger Per Ibsen.