Færdselsuheld i Støvring: Cyklist fløj over styr og flækkede hjelm
Tirsdag eftermiddag kom en motionscyklist galt afsted i et færdselsuheld på Hæsumvej ved Støvring.
Cyklisten kom cyklende i høj fart, da en traktor pludselig drejede ud på vejen uden at overholde sin ubetinget vigepligt, oplyser Nordjyllands Politi.
Da cyklisten ikke kunne nå at bremse, ramlede han ind i traktorens påhængsvogn, hvilket resulterede i, at han fløj henover styret, bankede hovedet ind i vognen og flækkede hjelmen.
Herefter landede han på asfalten, hvor han fik voldsomme hudafskrabninger på ryg og ben.
Ulykken skete kl. 17.32, oplyder politiet.