Fælleslejr for russiske feriebørn droppet

Ny bestyrelse har været under tidspris til årets lejrplanlægning

15. juli 2017 kl. 15.00

NØRAGER: Mandag 17. juli ankommer 10 russiske skolehjemsbørn i alderen fra 8 til 16 år til Aalborg Lufthavn til tre ugers ferieophold hos danske private værtsfamilier rundt i Himmerland.

- Med sig har de to voksne ledere, hvoraf den ene taler engelsk og derfor skal fungere som tolk unde ferieopholdet, forklarer Stina Bargmann Toft i Grynderup.

Hun har siden marts fungeret som formand for hjælpeorganisationen Himmerlands Humanitære Forening, der står for at arrangere ferieopholdet for de russiske børn.

Ferieplan ændret i år

I år skel de russiske feriebørn modsat tidligere år ikke indlede deres ophold ved den første uge at bo i en fælles lejr i FDF-huset på Skrænten i Nørager.

- I stedet kommer de i år direkte ud til deres værtfamilier, hvor de skal bo alle tre uger under deres ophold i Danmark for på den måde a topleve familielivet i Danmark, forklarer formanden og tilføjer:

- Der arrangeres dog i lighed med tidligere år fælles udflugter, så børnene og lederparret jævnligt mødes. Her kan dele de mange indtryk og oplevelser siden sidst og få fælles minder.

Ny bestyrelse under tidspres

At den traditionelle fælles lejr i år er droppet forklarer Stina Bargmann Toft med at den nye bestyrelse har været under et kraftigt tidspres ved planlægningen af årets ferieophold for de russiske skolehjemsbørn.

- Anja Metselaar fratrådte i fjor som formand, fordi hun har solgt sit hus i Mejlby og er flyttet til Nibe. Hendes afløser som formand samt sekretæren valgte at fratræde i februar, og det satte os andre i bestyrelsen under et stort tidspres. Alligevel valgte vi også at arrangere ferieopholdet, også fordi vi i år kan fejre 20 års jubilæum med sommerlejren for de russiske skolehjemsbørn, pointerer hun.

Tidspresset har dog betydet, at der ikke har været den nødvendige tid til at søge fonde og andre sponsorer om støtte til at afvikle den traditionelle fælles lejr i FDF-huset i Nørager.

På same tid har der også været problemer med at skaffe frivillige værtsfamilier, derfor kommer der kun 10 russiske børn til Himmerland i år fordelt rundt blandt fem danske værtsfamilier.

Også sommerlejr næste år

Men uanset de store udfordringer for den nye reducerede bestyrelse for Himmerlands Humanitære Forening, så bliver der ifølge formanden også næste år arrangeret en sommerlejr for de russiske børn på skolehjemmet i Podborki.

- For vi har jo fortsat over 250 medlemmer i foreningen, understreger hun.

Under årets ophold vil børnene som vanligt også få et gratis synstjek hos optikerbutikken Louis Nielsen i Hobro.

Samme dag er der også arrangeret et gratis besøg hos Burger King i Haverslev, inden dagen afrundes med overrækkelse af en donation fra Sparekassen Hobro Fonden, der skal finansiere den planlagte fælles udflugt til Fårup Sommerland.

Har interesserede forslag til andre fælles aktiviteter for de russiske feriebørn, er de ifølge formanden meget velkomne til at kontakte foreningen via hjemmesiden www.podborki.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste