Billede beskrivelse

Eriks håb: Irans træer skal redde din skov

Træer fra Det Kaspiske Hav vokser lige nu midt i Himmerland for fremtidens skyld

05. oktober 2023 kl. 14.55
Opdateret 06. oktober 2023 kl. 17.29

Fremtidens skov er truet. Og det kommer i høj grad nutiden ved. For det er de klimaforandringer, vi ser nu, der giver grundlaget for udfordringen.

Derfor kan skovfoged Erik Dalsgaard fra Naturstyrelsen invitere på besøg i en helt speciel skov, der i disse år vokser op ved Aars. Her har man nemlig plantet tusindvis af træer, der er en slags gardering for, hvad klimaet finder på de næste mange årtier.

Træerne kommer fra Iran, hvor man i en urskov har fundet træsorter som vores, der formodes lettere at kunne tilpasse, sig, hvad enten det bliver vådere, varmere, mere tørt eller koldt i Danmark. Og også nogle ukendte sorter, der måske kan blive almindelige.

Skoven i Aars er en af kun to i Danmark, der søger at komme klimaudfordringerne i forkøbet. Den anden ligger i Greve ved København.

Erik Dalsgaard byder på turen søndag formiddag sammen med naturvejleder Karin Winther, ved naturbasen i Aars Skov. det sker som start på Vesthimmerlands to grønne uger, der løber til efterårsferien er slut.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste