Billede beskrivelse

Er du i form til at løbe Fyrkatløbet

29. maj 2017 kl. 15.00

Fyrkatløbet skydes torsdag 1. juni klokken 19 i gang for 21. gang.

Som altid foregår både start og opløb på havnen i Hobro.

Der løbes på tre distancer - 10,6 km, 6,9 km og 3,7 km.

Den længste rute går gennem Apotekerskoven over Nørre Onsild, rundt om Fyrkat og tilbage til byen.

Vil du nøjes med 6,9 km, går ruten ad Fyrkatvej ud til Møllegården - videre forbi Thostrup Hougård tilbage til byen.

På den korte rute runder du Ambu Pladsen.

Tilmelding foregår online senest den 28. maj - dog med mulighed for efter tilmelding på løbsdagen fra klokken 16 mod at betale et ekstra gebyr.

Foreningen Fyrkatløbet håber i sagens natur på stor interesse, og med næsten 1100 deltagere i fjor håber man næppe forgæves.

Deltagerne konkurrerer i aldersklasserne 0-13 år, 14-19 år, 20-30 år, 40-55 år samt 56+.

Der vanker præmier til vindere af begge køb i alle kategorier. Efter løbet uddeles sodavand og frugt.

Vær opmærksom på, at havnen netop denne torsdag aften og følgende dage vil summe af aktivitet og øget trafik som følge Classic Cars (torsdag) og weekendens store træskibsregatta.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste