En samlet løsning på plads
Vesthimmerlands Kommune har indgået kontrakt med Fujitsu og Silkeborg Data
VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune har indgået kontrakt med Fujitsu og Silkeborg Data om levering af løsning for Vesthimmerlands Kommune for løn, debitor, økonomisystem og vagtplan for de kommende seks år.
Økonomidirektør i Vesthimmerlands Kommune, Ole Helk, siger, at den nye koncernløsningen har været i udbud og med to bydende.
- Det var fra henholdsvis KMD og Fujitsu/Silkeborg Data og vi modtog to meget attraktive tilbud, hvor Fujitsu/Silkeborg Data altså til sidst stod som vinderen. Det er et samarbejde vi ser meget frem til, siger Ole Helk.
Koncernløsningen i Vesthimmerland vil skulle starte op fra og med 2020, så det kommende halve år vil stå i implementeringens tegn med det mål, at få skiftet den nuværende KMD-løsning så gnidningsfrit som muligt af hensyn til ansatte, borgere og virksomheder, der er afhængige af udbetalinger m.v.