En arbejdsplads i Hadsund: Hadsund Skole

Opgaverne for personalet på Hadsund skole flytter sig hele tiden

03. februar 2018 kl. 06.00

Hadsund Skole er en folkeskole beliggende på Stadionvej, der har klasser fra børnehaveklasse til niende klasse med 683 elever fordelt på 30 klasser, og næsten 100 ansatte.

Hadsund skole er en afdelingsopdelt skole, hvor hver afdeling har egen afdelingsleder.

Skolens SFO er en integreret del af Hadsund skole. Det vil sige, at det er de samme lokaler der danner ramme om såvel fritid, som for skole.

Tidligt om morgenen kan elever og forældre gennem klassens egen indgang og garderobe møde i skolen. Det betyder for den enkelte elev, at det kendte miljø fra SFO ikke opleves som den helt store forandring ved overgangen til skole. Skolen opleves derfor overskuelig af selv de yngste elever. Dette håber vi, der kan fastholde en øget tryghed i skolestarten.

- Vi vægter en høj faglighed samtidig med, at vi forsøger at fastholde en god trivsel for vore elever, fortæller skoleleder Morten Lyhne Lodberg Sørensen, så der er for os, ikke noget modsætningsforhold i at stille krav og samtidig have det godt - tvært i mod.

Hadsund svømmehal er også en indbygget del af skolen, der gør skolesvømning nemt at komme til. Skolen ligger op til fjorden, der flot indrammer hele Mariagerfjord kommune.

Hadsund Skoles daglige ledelse består af skoleleder: Morten Lyhne Sørensen, viceskoleinspektør Torben Bjertrup og en skolebestyrelsen med Kirsten Brøgger som formand.

Personalet består af 70 lærere og 3 afdelingsledere, 4 børnehaveklasseledere, 7 SFO pædagoger samt 3 sekretærer og 6 Tekniske medarbejdere.

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.

Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om:

1.: Undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valgfag, specialundervisning og elevernes placering i klasser.

2.: Samarbejdet mellem skole og hjem.

3.: Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen.

4.: Arbejdets fordeling mellem lærerne.

5.: Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoler, udsendelse i praktik m.v.

Skolebestyrelsen godkender skolens budget, inden for de fastlagte rammer, udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner og afgiver indstilling om forsøgs- og udviklingsarbejde, - kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole, - skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den, og udsender hvert år en årsberetning, og indkalder hvert år forældrene til en drøftelse af årsberetningen og skolens virksomhed.

Ungdommens Uddannelsevejleder har bl.a. til opgave at hjælpe klasselærere, elever og forældre med at vejlede om fortsat skolegang og uddannelse i 7. - 10. klasse.

UU vejleder på Hadsund skole Frode Brix.

UU tilbyder vejledning om ungdomsuddannelse til unge fra 7. klasse og op til 25 år. Du kan her informeres om UU Mariagerfjord, som organisation.

- Vi vejleder eleverne i grundskolen på den enkelte skole og i tilknytning til den obligatoriske undervisning i "Uddannelse og job", fortæller Frode brix.

Unge under 18 år, der har forladt grundskolen, har ifølge lovgivningen pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse. Det er UU’s ansvar at følge op på den enkelte unge.

Du kan f.eks. bruge ungdomsvejledningen, hvis du: Er færdig med grundskolen og ikke er begyndt på en ungdomsuddannelse, - Er flyttet til kommunen, - Er uden job, - Er i tvivl om du har valgt den rigtige ungdomsuddannelse, - Har brug for en snak om praktiske problemer vedrørende din uddannelse og Gerne vil starte på produktionsskole.

Unge fra 18 - 25 år kan ved henvendelse til UU Mariagerfjord få vejledning til uddannelse. Alle, der ønsker at påbegynde en uddannelse, skal have lavet en uddannelsesplan hos en UU-vejleder.

Hadsund skole har egen kantine og blev i januar 2015 igen nøglehuls certificeret.

Kantinen på Hadsund Skole laver god hjemmelavet mad efter Miljø og fødevareministeriets officielle kostråd, det vil sige en varieret kost med mange grøntsager og fibre der holder børnene kørende hele dagen. Det er derfor et bevidst valg at, der kun kan købes sunde snacks i kantinen. Der er hver dag hjemmebagte boller, små og store sandwich med fyld, udskåret frugt, gulerødder, vand, smoothies m.m.

Børn lærer af hinanden og tør smage på nye ting når de ser deres venner spise det, derfor er det kantinens erfaring at de børn der bruger kantinens tilbud spiser en sund og varieret kost. Pigerne i kantinen er altid åbne for nye forslag, til evt. den lune ret.

Kantinen sørger for altid at have frisk og varieret frugt - og prisen er konkurrencedygtig med ugens tilbud hvor du end handler.

Der kan købes nem-skolekort til køb i kantinen.

Det fås i kantinen til 20 kr. Forældre kan derefter sætte penge ind på kontoen efter behov, via link på forældreintra.

Tre skoler i Mariagerfjord Kommune har skåret noget af de lange skoledage i skoleåret 2017/18.

Hadsund Skole gør det som led i et undervisningsministerielt forsøg, Bymarkskolen og Valsgaard Skole har fået lov til det af udvalget for børn og familie i Mariagerfjord Kommune.

På Hadsund Skole har 4. til 9. årgang fået afkortet skoledagen med en halv time pr. dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste