Billede beskrivelse

Efterårsmusik i Fræer

22. september 2017 kl. 06.10

FRÆER: Onsdag 27. september vil der i Fræer Kirke være mulighed for at opleve Skt. Andreas Kirkes Pigekor.

Kirkekoret fra Randers består af 18 piger i alderen 15-25 år, under ledelse af Hanne Lund Nielsen, der er bosat i Skørping og således tager sine korsangere med til sin hjemegn.

På programmet for den timelange koncert står musik med sensommer og efterår som tema. Pigekoret synger bl. a. en motet til sensommer komponeret af John Høybye og en efterårsvise af Søren Birch.

Ved koncerten vil 500-året for reformationen også blive markeret. Det sker med nogle af Luthers salmer i nye arrangementer, og tilhørerne vil også selv få lejlighed til at røre stemmebåndene i forbindelse med koncerten.

Der er gratis adgang.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste