Edens Have indvies fredag 23. juni
Nu har Hadsund fået en HELT SÆRLIG HAVE, og i denne have skal der stå en HELT SÆRLIG SKULPTUR, så derfor indbyder Vive-Hadsund Pastorat til afsløring og officiel haveåbning, fredag 23. juni ved Hadsund Kirke
Skulpturen er udført af nyligt afdøde billedhugger Poul Bækhøj, og blive afsløret af hans enke Hanne Egebjerg kl. 14:00.
Da Hadsunds gamle præstebolig for godt et års tid siden blev nedrevet på grund af et kraftigt skimmelsvampeangreb, besluttede det daværende menighedsråd, at der i stedet skulle anlægges en have - et nyt samlingspunkt for en del af det kirkelige liv og et spændende supplement som location for de mange aktiviteter i sognet.
Haven har hele tiden haft arbejdstitlen "Edens Have", og det er på denne baggrund, at Poul Bækhøj skabte skulpturen. Derfra, hvor skulpturen nu indtager sin plads i haven, vil man i øvrigt kunne beundre flere af hans værker, der som private gravsten pryder Hadsunds Kirkegård.
Havens komposition er med kyndig hånd tegnet af kirkegårdsleder Kurt Borup, efterfølgende godkendt af det nuværende menighedsråd, og hele anlæggelsen udført af vores dygtige kirkegårdspersonale.