Billede beskrivelse

DS Stålkonstruktion lander KÆMPE aftale

Den nordjyske virksomhed skal levere stål til Rema 1000’s nye centrallager i Norge

02. maj 2017 kl. 07.57

HOBRO: DS Stålkonstruktion A/S har landet den største ordre nogensinde i en partneraftale med en norsk entreprenør.

Aftalen lyder på 4.000 tons stål, som skal til Rema 1000s nye centrallager i Vinterbro.

Den norske entreprenør inviterede DS Stålkonstruktion med til bords allerede i den indledende fase. De ønskede at beregne byggeriet med en optimal projektering af stål- og betonmængde, fortæller administrerende direktør Kent Hejn Kristensen.

- Vi lavede en eksklusivaftale, hvor vi leverede ekspertbistand og rådgivning til udvikling og optimering af projektet fra starten af tilbudsfasen. Aftalen betød, at DS Stålkonstruktion skulle levere stålkonstruktionerne, hvis den norske entreprenør vandt kontrakten på opgaven, siger han.

Billede beskrivelse

Sats gav pote

Kent Hejn Kristensen glæder sig over, at ordren nu er i hus og at der kan fyldes næsten 70.000 arbejdstimer i ordrebogen.

- Det er en anden måde at handle på og selvfølgelig et stort sats for DS Stålkonstruktion - på forskud - at kaste så mange ingeniør- og projekteringstimer i opgaven, siger han og fortsætter:

- Heldigvis viste denne model sig at være det rigtige valg for både den norske entreprenør og for os, ja og i øvrigt også for bygherren. Det er en model, som vi flere gange har haft succes med og fortsat vil udvikle på.

Praktisk betyder aftalen, at mere end 200 lastbiler i nærmeste fremtid skal køre i fast rutefart fra Hobro til Norge. Der er tale om et byggeri på 53.000 kvadratmeter med en højde på 28 meter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste