De tager storskraldet

Folk er generelt blevet meget bedre til at sortere deres affald, ligesom miljøbevidstheden er klart stigende hos de mange, der leverer deres affald på genbrugspladsen. Men det kan dog være svært at hitte rede i eksempelvis fire forskellige plasttyper, som hård, blød, folie eller PVC, som skal i hver sin affaldscontainer. Men så er det blot at spørge kommunens folk på Krastrup Genbrugsplads øst for Skørping, for de ved besked.

- Vi kan næste se på folk, hvad de vil spørge om, inden de lukker munden op, lyder det fra Lea Petersen, som sammen med kollegaen Erling Hjort Sørensen, har 10 års erfaring med jobbet på en genbrugsplads.

- Hertil kommer, at vi også får rigtigt mange hilsener og anerkendelser fra de mange, som kommer på pladsen, hvad enten de har traileren fuld eller blot skal af med et par syltetøjsglas, og der er faktisk ingen dage som er ens, lyder det fra Erling Hjort Sørensen.

Rådgivningsfunktion

- Vi er her for at rådgive folk, og vi ved godt, at man nemt kan komme til at stille noget forkert. Derfor består vort arbejde også i at eftersortere, for er der lagt noget forkert i en bestemt container, så ”smitter” det. De fleste kigger ned i containeren og ser, hvad der ligger i forvejen, fremfor at læse de mange oplysende skilte på pladsen, lyder det samstemmende fra Lea Petersen og Erling Hjort Sørensen.

- Andre gange handler det ofte om folks helt naturlige manglende materialekendskab, eller noget så simpelt som at glas og porcelæn står på samme hylde hjemme i køkkenet, men hos os skal det i hver sin container, fastslår Lea Petersen.

Hele området med farligt affald som kemikalier, maling eller visse elektronikkomponenter fylder også godt i dagligdagen. Dels kræver det omhyggelig sortering, og dels kræver det en del papirarbejde, når disse ting skal sendes videre til destruktion.

De helt store dage er eksempelvis lørdag i påskeferien eller dagene lige efter helligdage, hvor pladsen besøges af op til 500 biler med bagagerummet eller traileren fyldt. Så er det tydeligt, at folk har haft tid til at rydde op og smide ud, og så nyder miljøet godt af, at det ender i de forskellige containere på Krastrup Genbrugsplads. Eksempelvis går rent bygningstræ videre til spånpladeproduktion, og flasker omsmeltes til nye eller genbruges efter vask og rengøring.

Gode til at læse folk

- Som pladstilsyn og rådgivere får vi rigtigt menneskekendskab, for vi er gode til at læse de forskellige folk på pladsen. Nogle vil gerne selv sortere, andre har brug for at spørge, men vi er også gode til at identificere dem, der forsøger den lidt nemme løsning med at smide alt i samme container, siger Erling Hjort Sørensen.

- Det, der ender som affald hos os, kan jo repræsentere et helt liv og mange minder, hvis man skal flytte i noget mindre, eller det er et dødsbo, som skal ryddes. Så forsøger vi at give plads til eftertanke, for når først folk står ved containeren, er det tydeligt, at mange gennemgår en slags mental proces, når de skal skille sig af med kære ejendele, fastslår Lea Petersen.

Der er aktivitet på pladsen i hele åbningstiden. Arbejdet starter ofte før åbningstiden, hvor vognmænd henter og bringer containere, ligesom pladsen med jævne mellemrum får besøg af en kommunal rendegraver, som med skovlen presser affald som plastmøbler sammen eller komprimerer gamle garderobeskabe, så de fylder mindre i containeren.

- Det er jo også et udtryk for bæredygtighed, for der er jo ingen grund til, at en lastbil skal køre rundt med alt for meget luft på ladet, fastslår Erling Hjort Sørensen.

- Arbejdet byder bestemt også på morsomme oplevelser. Vi har modtaget effekter som en ligkiste, tom heldigvis, et helt glas, afleveret af en tandlæge, med tænder indeholdende plomber og fyldninger. Og så kigger vi altid efter i de kummefrysere, som folk kommer med. Ikke for at se om svigermor skulle ligge i den, men mest fordi vi ikke kan håndtere optøede fødevarer, som vi faktisk slet ikke må modtage på pladsen, slutter Lea Petersen og Erling Hjort Sørensen.