De ni læsninger i Hobro Kirke
Søndag den 17. december klokken 14 i Hobro Kirke indbyder menighedsrådet til de ni læsninger.
De ni læsninger kan ses som en forberedelsesgudstjeneste til julen.
Navnet dækker over, at der i løbet af musikgudstjenesten læses ni bibeltekster.
Disse bibeltekster spænder fra Skabelsen over Syndefaldet til profetier om Frelseren, som skal komme, og slutter med juleevangeliernes beretning om Jesu fødsel.
Traditionen stammer fra England, men har været brugt herhjemme i de sidste 50 år.
Ud over læsningerne, som både nuværende og tidligere menighedsrådsmedlemmer bidrager til, vil der være korsang ved Hobro Kirkes Kor.
Men selvfølgelig får menigheden også lejlighed til at synge med på fællessalmerne.